Hvem har syet

Langt de færreste af os tænker overhovedet på, hvor og hvem, der har produceret vores tøj. Men tøjet i dit klædeskab gemmer desværre ofte på nogle ubehagelige historier. Inden det endte i dit klædeskab, har det med stor sandsynlighed haft store omkostninger for mennesker og miljø i den del af verden, hvor det er produceret. Vand- og pesticid-forbrug, børnearbejde i dyrkningen af bomuld til undertrykkende arbejdsvilkår i livsfarlige fabriksbygninger på systuer i Bangladesh. I 2012 omkom 117 mennesker i en ildebrand på fabrikken Tazreen Fashions. I 2013 omkom 1.134 mennesker, da fabrikken Rana Plaza styrtede sammen. Men samtidig viser tal fra OECD, at tøjindustrien har revolutioneret et land som Bangladesh, hvad angår vækst i BNP, kvindefrigørelse og positiv socioøkonomisk udvikling. Vi vil med dette undervisningssite klæde dig ordentligt på, hvis du vil vide noget om de positive og negative konsekvenser af tøjindustrien.

 

FORSIDE_BW_BTS_2